Sinai Classic Liveaboard 28. oktober - 4. november 2023

Liveaboard på skibet Snefro Love
På denne liveaboard tur til Egypten sejler vi ud fra Sharm el-Shaikh på det store flotte skib Snefro Love. Dykforalle samarbejder med Emocean Travel som er turarrangør med Rejsegaranti.

Sharm el-Shaikh
Ved dykkerrejser til Sharm el-Shaikh er der særlige regler. Den deltagende skal selv afregne en lokal afgift dernede samt selv betale for visum.

Spændende dykning med flotte koralrev
Efter ankomst til Sharm bliver vi transporteret til skibet Snefro Love, som venter på os. Dagen efter ankomst sejler vi ud og gennemfører vores første dyk som et check dyk. Vi kommer til at dykke på både vest, syd og østsiden af Sinai halvøen. Der bliver efter planen et par vragdyk bl.a. SS Thistlegorm og mange spændende naturdyk med flotte koralrev og farvestrålende fisk. Vand temperaturen på denne årstid ligger på ca. 27 grader og det betyder at en 5 mm våddragt passer fint. Så bare glæd jer.

Følgende er inkluderet i dykkerturen
• Direkte fly fra Kastrup til Sharm el-Shaikh tur/retur
• Alle transfers i Egypten
• 7 nætter på både inkl. alle måltider, kaffe, the og vand
• 6 dages dykning, 3-4 dyk pr. dag (sidste dag 2 dyk)
• Bly og 12 liters flasker
• Nitrox 32%
• Lokale guider/dansk instruktør
• Gebyr til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen
• Øl og vin (kan købes på båden)
• Lokal afgift 90 Euro
• Visum 25 Euro
• Dive bag kr. 600,- (23kg)
• Forsikringer
• Leje af udstyr
• Drikkepenge til besætningen

Pris for denne liveaboard kr. 12.995,- pr. person i delt dobbeltkahyt
Alle deltagere betaler direkte til flyselskab/charterbureau/selskab. Ved bookning betales depositum.

Thistlegorm og Ras Muhammed
På vestsiden af Sinai halvøen finder vi det mest kendte vrag i Rødehavet SS Thistlegorm. Og ikke langt herfra skal vi også dykke i natur reservatet Ras Muhammed, som er et af de smukkeste dykker steder i det nordlige Rødehav.

Tiran Strædet
På østsiden af Sinai halvøen dykker vi i Tiran Strædet, hvor vi bl.a. finder Jackson Reef, Gordon Reef, Thomas Reef og Woodhouse Reef. Strømmen i dette område bringer masser af næring til revfisk, men også større fisk som barracudaer og forskellige slags hajer. Selvom at det ikke sker ofte, så hænder det at en hvalhaj passerer forbi. Herudover ved vi alle at vind og vejr kan ændre på den planlagte rute og det gælder naturligvis også på denne liveaboard tur.

Krav til dykkeruddannelse og erfaring
For at kunne dykke på turen skal du være certificeret dykker. For at dykke med Nitrox skal du være certificeret til dette også. Vi hjælper dig gerne inden turen med at nå dette. Endvidere er denne tur en oplagt mulighed for at gennemføre et Padi Advanced Kursus.

For yderligere information
Du er meget velkommen til at ringe på 21 22 75 77 eller skrive til: info@dykforalle.dk

OBS! Begrænset antal pladser
Da der er et begrænset antal pladser på turen optages bestilling efter “først til mølle” princippet.